MENU

Love og Regler

1. Navn og hjemsted

1.1
Foreningens navn er: Frøslev Jagtforening af 1943

1.2
Foreningens hjemsted er: Frøslev, 6330 Padborg

1.3
Navn under Danmarks Jægerforbund: 4804 Frøslev Jagtforening

2. Foreningens formål

2.1
At samle jagten i Frøslev området og udøve den i fællesskab. At bevare og forøge vildtbestanden, ved bl.a. fodring samt udsætning af vildt. Dette udføres i samarbejde mellem bestyrelsen og det til enhver tid siddende aktivitetsudvalg.

3. Ordinær generalforsamling

3.1
Foreningens jagt - og regnskabsår er fra 1. april til 31. marts.

3.2
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april.
Forslag der ønskes optaget på dagsorden, skal være foreningen i hænde senest 1. april.

3.3
Indkaldelse til den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag, sker ved elektronisk indkaldelse på Frøslev Jagtforenings hjemmeside, med mindst 14 dages varsel.
www.froslev-jagtforening.dk

3.4
Dagsorden skal omfatte følgende punkter:
 1.  Valg af dirigent.
 2.  Aflæggelse af bestyrelsens beretning.
 3.  Fremlæggelse af revideret årsregnskab.
 4.  Indkomne forslag.
 5.  Fastsættelse af kontingent.
 6.  Valg af formand.
 7.  Valg af bestyrelses medlemmer.
 8.  Valg af suppleanter.
 9.  Valg af revisorer og to revisorsuppleanter.
10.  Eventuelt.

4. Ekstraordinær generalforsamling

4.1
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst halvdelen af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette, med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet.

4.2
Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden sker ved elektronisk indkaldelse på Frøslev Jagtforenings hjemmeside, med mindst 1 uges varsel.

5. Afstemninger

5.1
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

5.2
Hvert medlem har én stemme.

5.3
Afstemningen foretages ved håndsoprækning, dog skal afstemningen ske skriftligt, hvis et medlem forlanger dette.

5.4
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

5.5
Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflertal.

5.6
Ved evt. fravær, kan et bestyrelsesmedlem genvælges, såfremt skriftlig accept foreligger.

6. Bestyrelsen

6.1
Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.

6.2
Bestyrelsen består af 5 medlemmer.

6.3
Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted.

6.4
Formanden vælges ved generalforsamlingen.

6.5
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.

6.6
Beslutninger vedtages ved simpel stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

6.7
Bestyrelsen fastsætter foreningens jagt tider og regler.

6.8
Bestyrelsen alene udnævner og hædrer evt. æresmedlemmer.

6.9
Bestyrelsen konstituerer sig selv.

7. Medlemmer

7.1
Som medlemmer kan optages alle lodsejere, der har arealer indenfor jagtforeningens område, dog med jagtret på mindst 10 ha.

7.2
Som medlemmer kan optages enhver som har jagtretten på 10 ha i Frøslev Jagtforenings område ved samme lodsejer.

7.3
Evt. overskuds-ha. Betales lodsejer af Frøslev Jagtforening til gældende dagspris.

7.4
Nye medlemmer kan optages, hvis de godkendes af lodsejer og FJ´s bestyrelse, samt opfylder ha kravet, og i øvrigt godkendes af generalforsamlingen.

7.5
Medlemmer optages i samarbejde mellem lodsejer og Frøslev Jagtforening, med mest hensyntagen til Frøslev Jagtforenings venteliste.

7.5a
Der kan maximalt optages 55 medlemmer i Frøslev Jagtforening. Eventuelt mere jagtleje betales af Frøslev Jagtforening og udgiften pålægges kontingentet.

7.6
Medlemmer betaler et årligt kontingent til Foreningen, hvilket fastsættes af generalforsamlingen.

7.6a
Betales kontingentet til Frøslev Jagtforening ikke inden for den fastsatte tidsfrist, d.v.s. senest 31. marts hvert år, idømmes medlemmet en bøde på kr. 250,-

7.7
Æresmedlemmer er kontingentfri.

7.8
Medlemmer der har været medlem i foreningen i mere end 25 år, der mister jagtretten på det lejede areal bibeholder deres medlemskab, mod betaling af normal gebyr + 25%, + årligt kontingent til foreningen.
Medlemmer der har været i foreningen i mindre end 25 år, der mister jagtretten på det lejede areal, bibeholder deres medlemskab, mod betaling af normal gebyr + 50% + årligt kontingent til foreningen.
Dette medlemskab er dog tidsbegrænset til 5 år, hvorefter medlemmet ekskluderes, såfremt det ikke er lykkes at opnå ordinært medlemskab.

7.9 
Fremtidige medlemmer fra gældende venteliste, optages ved afstemning på generalforsamlingen, uden hensyntagen til hvilken plads man har på ventelisten.
Optaget bliver den der får flest stemmer.


8. Jagter

8.0
Der afholdes kun 1 klapjagt på terrænet. Terrænet inddeles i distrikter.
I Frøslev mose afholdes der dog 3 klapjagter. Bestyrelsen kan dog beslutte, at der i enkelte distrikter afholdes jagt 2 gange, ligesom den kan bestemme at der ingen jagt skal afholdes.

8.1
På ovennævnte jagter må skydes alt jagtbart vildt. Alt vildt tilfalder Foreningen og sælges på auktion.

8.2
Under foreningsjagte, må der ikke jages andre steder i foreningen end de steder, hvor der er foreningsjagt.

8.3
Jagt på harer og råvildt må kun udøves på de fastsatte klapjagter.

8.4
Alt jagtbart fuglevildt må skydes på hele FJ´s område, uden afgift til foreningen, og vildtet tilfalder jægeren. Kaninjagt samt rævejagt er ligeledes fri i området. Ovennævnte jagter må ikke udføres på Statens arealer.

8.4 a
Fuglejagt eller anden jagt må ikke foregå som fællesjagt med mere end 2 personer, undtagen på de af foreningen fastsatte fællesjagter.
Jagt på ænder og gæs er dog undtaget da der ikke er tale om fællesjagter hvor arealer drives af.  

8.5
Ingen jagt på Fasanhane i Søndermoseområdet før efter afholdelse af Søndermosejagten

8.6
Der kan til hver klapjagt inviteres én gæst pr. medlem, såfremt medlemmet selv deltager. Hønsejagt samt Søndermosejagten dog undtaget.
Til Mosejagt 2 må der dog inviteres 2 gæster.

8.7
Både medlem samt gæst skal tilmelde sig jagten senest 1 uge før jagten afholdes. Både tilmelding samt betaling er bindende – uanset eventuelt afbud. Tilmelding kan ske til samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Hvis man ikke overholder tilmeldingsfristen til foreningens jagter, d.v.s. senest en uge før jagtens afholdelse, idømmes medlemmet en bøde på Kr. 100,- Dette gælder også for evt. gæster som medlemmet har inviteret.

8.8
Der må udover de fastsatte fællesjagter, ikke inviteres gæster.

8.9
På de tre mosejagter kan der placeres riffelskytter i de opstillede skydestiger og Hochsitze. Der må skydes alt jagtbart hjortevildt efter den til enhver tid gældende jagtlovgivning.
Hjort større end spids afregnes efter gældende takst og kun trofæet tilfalder skytten. Derudover må der skydes ræv, mårhund og vildsvin.
Det er ikke tilladt at skyde råvildt.

9. Bukkejagt

9.1
Bukkejagten i hele jagtforeningen er fri.
Der må ikke skydes spidsbukke.

9.2
Der må skydes 2 bukke pr medlem. Mindst den ene skal af disse bukke skal nedlægges på Statens arealer og betales p.t. med kr. 300,00 pr. buk. Indbetaling og meddelelse om, hvor bukken er nedlagt, skal ske inden 7 dage. Hvis tidsfristen overskrides idømmes en bøde på kr. 300,00

9.3
Der må ikke skydes råvildt med riffel om efteråret.

9.4
På Statens arealer må der kun skydes fra den 16.6. til den 15.7. Der må kun være 2 jæger i Mosen af gangen, én i sydenden og én i nordenden.
På Statens arealer må der kun skydes med riffel, såfremt man har aflagt og bestået " den officielle" riffelprøve.

9.5
Ved ulovlig afskydning af råvildt (spidsbukke) tildeles medlemmet en bøde på kr. 300,00

9.6
Der er pligt til, at fremvise opsatsen af nedlagt sommerbuk, på generalforsamlingen. Vises denne ikke, idømmes pågældende medlem en bøde.

9.7
For buejægere er gældende, at den første buk man skyder, gerne må være en spidsbuk. Dispensationen ophæves så snart buejægeren har været så heldig, at have skudt en spidsbuk, derefter gælder reglen paragraf 9.1  

9.8
Der er indgået en aftale med nabokonsortiet Feldsted vedr. jagten øst for motorvejen (sdr. mose området). Der må kun nedlægges en sommerbuk pr. forening/konsortium. Bukken skal være ulige eller lige 6'er med synlige sprosser. Overholdes ovennævnte ikke, idømmes en bod på 1.000,- kr. Aftalen er gældende fra den 16. maj 2020 og fremefter. 

10. Hjortejagt

10.1
Jagten på hjortevildt er fri på alle Frøslev Jagforenings arealer, dog må der ikke skydes hjortevildt på Statens arealer jf. pkt. 10.4

10.2
Kronvildt:
Jagten på kronvildt (hjort, hind og kalv), følger den generelle jagttid, uden yderligere begrænsninger.

Dåvildt:
Jagten på då og kalv følger den generelle jagttid.
Dette gælder også for dåhjort - dog må der skydes spidshjorte til og med ørehøjde og igen fra og med halvskuffel.

Kronvildt/dåvildt:
Afskydning af spidshjorte, hundyr og kalve er fri, indtil anden information fra bestyrelsen foreligger.
Der må kun skydes en hjort større end spidshjort pr. medlem (enten kron- eller dåhjort).

10.3
Der er indtil videre fastsat følgende priser for afskydning af hjortevildt:
-  Kronhjort 1500,-
-  Hind 1000,-
-  Spidshjort 1000,-
-  Kalv 500,-
-  Dåhjort 1000,-
-  Dåhjort mindre end ørehøjde 750,-
-  Hind 750,-
-  Kalv 500,-

10.4
Der må ikke skydes hjortevildt på Statens arealer.

10.5
Ved ulovlig afskydning af hjortevildt tildeles medlemmet en bøde på kr. 1500,- for kronvildt og en bøde på kr. 1000,- for dåvildt. Derudover tilfalder trofæet Frøslev Jagtforening.

10.6
Afskudt hjortevildt skal fremvises for mindst et bestyrelsesmedlem.  

10.7
Hjortejagt, nedlægges hjort større end ørehøjde, skal der nedlægges to hundyr eller kalve, før der igen må nedlægges en hjort større end ørehøjde. Efter 3 år uden indfrielse af ovennævnte to dyr, bortfalder denne regel og man må igen nedlægge hjort større end ørehøjde.

11. Øvrige regler

11.1
Hundetræning - kun med lodsejerens tilladelse.

11.2
Ved grove overtrædelser af foreningens love og vedtægter, kan medlemmet indstilles til eksklusion.

11.3
Rævejagt i bukkejagten er ikke tilladt som morgen - og aftenpürch, efter man har skudt sin forårsbuk.

11.4
Anskydning af klovbærende vildt skal eftersøges med Schweisshund.

11.5
Ingen riffeljagt på Frøslev Jagtforenings arealer, uden man har aflagt riffelprøve under Frøslev Jagtforenings regi.

11.5a
Ingen jagt med haglgevær på Frøslev Jagtforenings arealer, uden man har været på en træningstur på flugtskydningsbanen i Eggebæk.
Er man forhindret på de to officielle skydedage, kan man selv inden d. 1. september hvert år tage på banen i Eggebæk og lade sig registrere hos en af Frøslev Jagtforenings medlemmer, som altid vil være tilstede på banen i Eggebæk.
Der er ingen krav om antal træffere.

11.6
Skydestiger og Hochsitze, må ikke opsættes uden forudgående aftale med Frøslev Jagtforenings bestyrelse og den berørte lodsejer.

11.7

Vildtkamera er ikke tilladt i FJF.



11.7 

Ingen jagt med haglgevær i perioden 20. august til 15. september. Dette gælder dog kun området fra Jagtforeningslokalet og ud til Jakob Jørgensen. Altså området syd for Pluskærvej.

11.8
Alle riffelskud til vildt der afgives i FJF skal meddeles til et bestyrelsesmedlem senest dagen efter.

12. Vildsvin

12.1   1.6 
Jagt på vildsvin skal følge gældende jagttid. Dog er der mulighed for at få generel regulerings tilladelse fra Naturstyrelsen, så vildsvin kan jages hele døgnet. Ved regulering skal tilladelsen medbringes på jagten.
Det er afgiftsfrit at nedlægge vildsvin.

Regulerings tilladelsen er gældende for både Frøslev Mose og for vor øvrige jagtarealer.